Aabenraa Kommune lancerer et nyt initiativ for at gøre det lettere for mennesker med demens og deres pårørende at tage på ferie i trygge rammer.
Sammen med Alzheimerforeningen afprøver kommunen et nyt feriekoncept i sensommeren, inspireret af ”Ferieophold med indhold”.
Formand for Udvalget for Bæredygtig Udvikling, Erik Uldall Hansen, ser store muligheder i initiativet:
”Det er vigtigt at skabe ferieoplevelser, der imødekommer behovet for tryghed og forudsigelighed.”
Konceptet tilpasses demensramtes behov og kan blive en fast del af Aabenraas turismeindsats, hvis forsøget bliver en succes.