Foråret betyder travlhed på markerne – og spredning af kunstgødning. Men ikke al gødning havner, hvor den skal. Der sker nemlig ofte en udbredt fejl, der kan få alvorlige konsekvenser for naturen.
Et aktuelt eksempel fra Sdr. Hygum viser problemet. En landmand, der har hentet gødning ved Danish Agro, har glemt at lukke for gødningssprederen. Resultatet er tydeligt – gødningen er spredt på asfalten i stedet for på marken.
Hvis gødningen ikke bliver fejet op, risikerer man, at den bliver skyllet væk af regnvand og løber direkte ud i nærliggende vandløb. Det kan føre til forurening, algeopblomstring og skade på både dyre- og planteliv.
