Sommeren er højsæson for bryllupper i Danmark, og de danske ægteskabstraditioner undergår en fundamental forandring, hvor par i stigende grad siger ja til hinanden i en borgerlig ceremoni frem for ved alteret. Det viser en ny kortlægning fra Lavendla, der har analyseret udviklingen i danske vielser fra 2007 til 2024.
Tallene er markante: Andelen af borgerlige vielser er steget fra 53,4 % i 2007 til 64,1 % i 2024, mens andelen af kirkelige vielser er faldet tilsvarende fra 41 % til 29 %. I Vejen er tendensen endnu stærkere, hvor hele 67,1 % af parrene bosat i kommunen vælger en borgerlig vielse. Det gør Vejen Kommune til en af de kommuner, der ligger et stykke over landsgennemsnittet.
Store forskelle i borgernes vielsesvalg fra kommune til kommune
Kortlægningen afslører også markante geografiske forskelle i, hvordan borgerne vælger at blive viet på tværs af landet. Der er et spænd på næsten 25 procentpoint i andelen af borgerlige vielser blandt par bosat i de forskellige kommuner – fra cirka 52 % for indbyggere i Lolland Kommune til 77 % for indbyggere i Vallensbæk Kommune.
Årsagen til de geografiske forskelle skal ifølge Henriette Rendbæk, grundlægger af Lavendla i Danmark, findes i de lokale forskelle i demografi og kultur.
“Jeg tror i høj grad, at forskellen afspejler den lokale befolkningssammensætning. En fællesnævner for mange af de områder med flest borgerlige vielser er, at der er en lavere tilknytning til folkekirken og en høj andel af unge og borgere med en anden religiøs tilknytning. Det kan også være, at der i større byer er mere fokus på det personlige og uformelle end i andre dele, der er mere traditionsbundne, og her passer den enkle og fleksible borgerlige vielse ofte bedre ind”, siger hun.
Danskerne skaber deres egne vielsesceremonier og udfordrer folkekirkens rolle
Ifølge Henriette Rendbæk handler udviklingen ikke udelukkende om sekularisering. Danske pars vielsesvalg er også påvirket af praktiske og økonomiske overvejelser, som spiller en stigende rolle. Samtidig er det blevet muligt at afholde mere personlige ceremonier uden de traditionelle rammer, hvilket giver parrene større frihed til at skabe deres egen vielse efter egne ønsker og værdier.
Den faldende andel af kirkelige vielser stiller også spørgsmålstegn ved folkekirkens traditionelle rolle som ramme om danskernes store livsbegivenheder.
“Jeg tror de færreste i Danmark tænker på ægteskab som en religiøs institution. Min opfattelse er, at de fleste ved et ægteskab ønsker at vise og markere deres kærlighed overfor hinanden og andre, uanset om det er en kirkelig eller borgerlig vielse. Det udfordrer folkekirkens position som central aktør i livets overgange og stiller krav om nytænkning, hvis kirken fortsat skal spille en vigtig rolle i danskernes liv. Ellers risikerer folkekirken at miste sin rolle som samlende kraft i samfundet,” siger Henriette Rendbæk
Ægteskabet mister terræn og kulturel betydning
Kortlægningen peger også på en bredere tendens: Antallet af vielser i Danmark har ikke fulgt med befolkningstilvæksten de sidste 35 år. Mens befolkningen er vokset med over 800.000 siden 1989, er det årlige antal vielser forblevet på samme niveau.
“Jeg tror, den primære årsag er et ændret livssyn. Desuden mister ægteskabet og ægteskabsløfterne måske deres kraft på grund af de mange skilsmisser, vi ser. Ægteskabet er gået fra at være en social forventning til at være et mere personligt tilvalg, som færre føler et behov for,” siger Henriette Rendbæk.
Spørgsmålet er, hvad udviklingen betyder for det danske samfunds sammenhængskraft. Når traditionelle ritualer som den kirkelige vielse mister sin status som norm, opstår der risiko for, at samfundet mister fælles kulturelle referencepunkter.
“Hvis ritualerne, som den kirkelige vielse, der ellers binder os sammen, forsvinder fra vores kultur, så kan vi opleve en tomhed. Spørgsmålet er, om der opstår nye, mere mangfoldige traditioner til at erstatte de gamle,” siger Henriette Rendbæk.